Beskrivelse af de enkelte undervisningselementer
Undervisningen i informationssøgning indeholder forskellige
undervisningselementer, som du bliver introduceret til i sammenhæng med
dit studie.
Biblioteksbaser
Du skal kende til og kunne bruge bibliotekets database IBistro, og du skal kende til og kunne bruge den nationale biblioteksdatabase bibliotek.dk
Centrale værker for faget
Hvert fagområde har en række almene og mere fagspecifikke informationsressourcer, som er gode kende til.
Søgeteknik
Du skal også kende og kunne anvende basale søgeteknikker som boolske operatorer, trunkering og feltsøgning.
I forbindelse med undervisning i enkelte informationsressourcer, underviser vi også i de søgeteknikker som er gældende i den enkelte database.
Søgestrategi
Du vil få kendskab til, hvordan man laver en søgestrategi til informationssøgning, ud fra en emneanalyse, hvor dit projekts delelementer udfoldes.
Søgeproces
Du får lejlighed til at prøve undervisningsprogrammet SWIM, som gennemgår de enkelte faser i en søgeproces og de faser som et projektarbejde kan gennemløbe, så informationssøgningen kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
Litteraturhenvisninger
Du kan lære at lave en korrekt referenceliste og vælge en standardiseret form for udarbejdelse referencer, citationer, litteraturlister og abstracts.
Kildekritik
Du får en metode til kritisk at vurdere alle typer af dokumenter på en sådan måde at den fremfundne information svarer til informationsbehovet.