Bæredygtig energi
Husk!
Hvis du ikke er på IHK skal du bruge fjernadgang. Log på her.
Til top
ACM Digital Library
ACM Digital Library er database med fuldtekst dokumenter og referencer fra større udgivere indenfor IT. ACM – Association of Computing Machinery er en videnskabelig forening der beskæftiger sig med Computer Science.
Der findes simpel og avanceret søgning. I avanceret søgning kan der blandt andet gøres brug af boolske operatorer, trunkering, søgning i bibliografiske felter m.m.
Der er mulighed for at oprette en personlig konto på sitet og få tilsendt alerts og gemme artikler eller referencer til senere brug.
Til top
AccessScience – naturvidenskabeligt leksikon af høj kvalitet
Leksikon
Leksikon med grundige og omfangsrige beskrivelser af specielt ingeniørrelevante emner som f.eks. programmering, software og datakommunikation. Kvaliteten af artiklerne understreges af en god brug af illustrationer og tegninger.
Bemærk: I ”topic”-listen kan du vælge ”Computing and Information Technology”.
En nyttig detalje ved værket er muligheden for at linke til andre artikler, så emner belyses fra flere vinkler.
Student Center – inspiration til din opgaveskrivning
Mangler du inspiration til at finde et interessant emne, så er Student Center noget for dig. Her tilbyder databasen en række emner, hvor der allerede er indsamlet relevante artikler, så startfasen af opgaveskrivningen gøres lettere.
Ordbog
Databasen indeholder også en ordbog med definitioner på mange naturvidenskabelige begreber. Ordbogen kan bruges til at finde nye søgeord til et emne.
Biografi
Læs om og lær af de store kendte videnskabspersonligheder i dette afsnit i databasen.
Til top
Gyldendals Røde Ordbøger
Ordbøger der dækker sprogområderne engelsk, tysk, fransk og spansk
Ordbogen indeholder ikke-fagspecifikke oversættelser fra dansk til de enkelte sprog og omvendt.
Fagordbøger
Indenfor dansk-engelsk og omvendt er der yderligere adgang til juridiske, medicinske og tekniske ordbøger.Læg ordbogen på skrivebordet
For at få endnu mere nytte af denne database, så kopier den ud på dit skrivebord.Til top
Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Leksikon
Den Store Danske er et online opslagsværk. Leksikonet indeholder samtlige artikler fra Gyldendals leksika; I alt er der samlet mere end 161.000 artikler. Artiklerne kan redigeres af alle brugere, men der findes en verificeret version af næsten alle artikler. De verificerede artikler er tjekket af en redaktion.
Til top
Britannica –internationalt leksikon af høj kvalitet
Leksikon
Få din viden udvidet med opslag i dette meget omfangs- og informationsrige værk.
Merriam-Webster ordbogen
Britannica indeholder også ordbogen Merriam-Webster, hvor du kan finde definitioner på mange begreber. Ordbogen er god til at finde nye søgeord til et emne.
Verdenskort
Databasen indeholder kort over lande i hele verden. Sammen med kortene følger en beskrivelse af landet og en række artikler om landets større byer.
World Bank med landestatistik
Her er det meget nemt at sammenligne to lande på en række statistiske parametre som f.eks. demografi, nationaløkonomi, transport og telekommunikation.
Til top
Kompass – virksomheds- og produktoplysninger fra Danmark og udlandet
Virksomhedsinformationer og produktoplysninger
Her finder du virksomheds- og producentinformationer fra hele verden.
Du kan søge efter grundoplysninger på virksomheder eller efter produkter eller serviceydelser. Det gør du i avanceret søgning.
Her kan du også afgrænse geografisk, efter omsætning eller efter hvor mange ansatte virksomheden har. Det kan effektivere markedsføring.
Praktik
Brug evt. basen til søgning af din kommende praktikplads.
Finansoplysninger
De økonomiske oplysninger på virksomhederne er vigtige i vurderingen af hvor sund en virksomhed er.
I Kompass kan du trække finansielle oplysninger som omsætning, årsresultat og gæld på virksomheder fra de nordiske lande. Oplysningerne, som du kan trække gratis, er tilgængelige med det samme, når du er på IHK.
Kompass klassifikationssystem
Kompass har eget klassifikationssystem til produkterne. Kender du koden, kan du søge direkte, men du kan også finde frem til en kode ved at benytte faciliteten ”guidet søgning”. Her finder du via søgeord frem til produktet, og dermed koden.
Til top
CVR.dk –find danske virksomheder
CVR-numre, køb af officielle selskabsrapporter og årsregnskaber
Her kan du finde de oplysninger virksomhederne har indberettet til de danske myndigheder, dvs. selskabsrapporter, årsrapporter og grønne regnskaber. Du kan købe rapporterne direkte fra CVR’s hjemmeside.
Bemærk: Når du har fundet data på den relevante virksomhed, kan du med fordel bruge Kompass til at indhente overordnede økonomiske tal.
IHS Standards
EN, ISO, BS ASTM, IEEE og mange andre
Basen indeholder referencer til mange internationale, nationale og
branchespecifikke standarder.
Her finder du de oplysninger, du mangler på standarden for at den kan
fremskaffes, og du vil kunne finde oplysninger om erstattede eller
udgåede standarder.
Bemærk: Databasen indeholder ikke beskrivelser af danske standarder.
Dem søger du via Dansk Standards hjemmeside; www.ds.dk
Til top
Proquest – søg artikler indenfor teknik og videnskab
Artikler i fuldtekst
Her finder du masser af artikler om IT. Artiklerne kommer overvejende fra videnskabelige tidsskrifter.Du kan se en komplet liste over tidsskrifterne i databasen.
Søgning
Du kan søge på simple søgeord, men du kan også vælge avancerede søgestrategier, hvor du har mulighed for at afgrænse din søgning med feltsøgning og booleske operatorer (AND, OR, NOT).
Bemærk: Betegnelsen Scholary and Peer-reviewed: Det betyder, at du her kan regne med, at artiklen er af ekstra god kvalitet. Scholary betyder at artiklen er på videnskabeligt niveau, og peer-reviewed betyder, at artiklen er gennemlæst, vurderet og godkendt af eksperter indenfor emneområdet. Det betyder, at indholdet i artiklen er god kvalitet.
Efter din søgning kan du afgrænse yderligere ved at vælge om dine resultater skal komme fra et videnskabeligt tidsskrift, et fagtidsskrift eller et alment tidsskrift.
Emne – søgefacilitet
Ved brug af dette faneblad ser du hvordan dit emneord optræder i databasen. Hvis du f.eks. søger på ”IT”, foreslår basen ”Information technology and performance evaluation” eller ”information technology and strategic management”. Faciliteten kan hjælpe dig til at finde de rigtige ord at søge på. Denne funktion er god at benytte til at definere dit emne præcist.
Til top
ScholarGoogle – her googler du den videnskabelige litteratur - med bred emnemæssig dækning.
Søgemaskine
Her kan du nemt søge videnskabelig litteratur. Basen ligner søgemæssigt på mange måde Google, men her i denne delbase finder du kun litteratur og informationer fra den akademiske verden.
Søgning
Du kan søge på simple søgeord, men du kan også vælge avancerede søgestrategier, hvor du har mulighed for at afgrænse din søgning med emnesøgning og booleske operatorer (AND, OR, NOT).
Bemærk: ScholarGoogle har en rigtig god søgevejledning med tips til hvordan du kan sammensætte din søgestreng, så den bliver mest præcist i forhold til dit emne.
Findes bogen på biblioteket?
ScholarGoogle giver mulighed for, at du kan aflæse direkte i posten, om den bog du har fundet frem til findes i Bibliotek.dk, hvis det er tilfædet kan du også bestille bogen direkte i bibliotek.dk.
Til top
Infomedia – danske avis- og fagtidsskriftsartikler
Aviser og fagtidsskrifter
Her finder du fuldtekstartikler fra nærmest alle danske aviser. Her er de store som Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten, men også lokalaviser og regionale dagblade. Du finder også en del fagtidsskrifter herunder ”Ingeniøren” i fuldtekst.
Bemærk: Børsen skal du søge separat på www.borsen.dk
Søgning
Du kan søge på simple søgeord, men du kan også vælge avancerede søgestrategier, hvor du har mulighed for at afgrænse din søgning med feltsøgning og booleske operatorer (AND, OR, NOT). Du kan også afgrænse i valget af kilder, så du f.eks. kun søger i de store aviser eller i f.eks. Ingeniøren, eller afgrænse din tidsperiode.
Til top
Bibliotek.dk/artikelbasen – artikler fra danske aviser og tidsskrifter
Artikel - henvisning
Artikelbasen er en delbase af bibliotek.dk. Dvs. det er registreringer af artikler fra aviser og fagtidsskrifter foretaget af biblioteker i Danmark. Vær opmærksom på, at det er henvisninger til artikler og ikke selve artiklen. Artiklen kan du bestille enten hos KTB eller forsøge i Infomedia (infomedia.dk) for at få adgang til den fulde tekst med det samme.
Søgning
Du kan søge på simple søgeord, men du kan også vælge avancerede søgestrategier, hvor du har mulighed for at afgrænse din søgning med feltsøgning og booleske operatorer (AND, OR, NOT).
Til top
ASCE – databasen fra ”American Society of Civil Engineering”
Artikler
Denne base indeholder abstracts og referencer fra publikationer udgivet af ASCE. Vi har ikke abonnement på fuldtekst, men hvis du finder relevante artikler, kan du bestille en kopi via KTB.
Søgning
Søgning foregår ved feltsøgning. Du kan se en liste over tidsskrifter i basen.
Til top
ScienceDirect – artikler indenfor teknik, naturvidenskab og humaniora
Artikler
Denne base er rigtig god til at finde videnskabelige artikler indenfor emnerne teknik, naturvidenskab og humaniora. Den er omfattende og de mange tidsskrifter der er indekseret heri er af god kvalitet.
Vi har adgang til en del af basen, hvor du vil kunne finde artiklerne i fuldtekst. Disse artikler er registreret ved en grøn markering. De hvide er artikler, hvor du ikke vil kunne se fuldtekst – dem skal du bestille i kopi f.eks. via KTB.
Søgning
Du kan søge simpelt eller avanceret i felter, eller du kan søge i det ScienceDirect kalder ”Expert”, hvor du kan søge med booleske operatorer.
Til top
SpringerLink – artikler indenfor teknik, naturvidenskab og samfundsvidenskab
Artikler
Denne database indeholder tidsskrifter indenfor emnerne teknik,
naturvidenskab og samfundsvidenskab, og du vil derfor her kunne finde
relevante artikler indenfor dit felt. Niveauet på tidsskriftsartiklerne
er videnskabeligt, og informationerne er af god kvalitet.
Bemærk: Vi har købt adgang til dele af basen, og du kan derfor læse
nogle af artiklerne i fuldtekst. Der vil være en del artikler hvor du
kun har adgang til en beskrivelse. Her kan du bestille artiklen hos
KTB.
Du kan se en komplet liste over tidsskrifterne i databasen.
Søgning
Du kan søge på simple søgeord, men du kan også vælge avancerede søgestrategier, hvor du har mulighed for at afgrænse din søgning med feltsøgning og booleske operatorer (AND, OR, NOT). Se søgemulighederne ved tryk på firkanten ved siden af søgeformularen.
Til top
Ebsco GreenFILE - informationer omkring menneskelig indvirkning på miljøet.
Artikler
GreenFILE har informationer omkring alle aspekter af menneskelig indvirkning på miljøet. Databasen er tværfaglig af natur, og bygger på sammenhængen mellem miljø og en række forskellige discipliner såsom landbrug, uddannelse, jura, sundhed og teknologi. Emnerne omfatter globale klimaændringer, grønt byggeri, forurening, bæredygtigt landbrug, vedvarende energi, genbrug, og meget mere.
Databasen indeholder cirka 384.000 abstracts og henvisninger til artikler, samt Open Access adgang til mere end 4.700 artikler. Du kan se en komplet liste over tidsskrifterne i databasen.
Bemærk: Peer-reviewed: betyder, at artiklen er gennemlæst, vurderet og godkendt af eksperter indenfor emneområdet. Med andre ord – artiklen er af god kvalitet.
Søgning
Du kan søge på simple søgeord, men du kan også vælge avancerede søgestrategier, hvor du har mulighed for at afgrænse din søgning med feltsøgning og booleske operatorer (AND, OR, NOT).
Efter din søgning kan du afgrænse yderligere ved at vælge om dine resultater skal komme fra et videnskabeligt tidsskrift, et fagtidsskrift eller et alment tidsskrift.
Visual Search
Er et fantastisk hjælpeværktøj til at identificere aspekter af et emne. Fungerer som brainstorm eller mindmap, hvor du indtaster dit emneord, og databasen generer herefter relaterede emner, som du kan arbejde videre med.