Handlinger tilknyttet webside
Forside > Om biblioteket > Undervisningsplan 2010

Undervisningsplan 2010

Undervisningsplan for informationskompetence
Revideret og godkendt i det Centrale Studienævn maj 2010
Gældende fra 1.9. 2010


Målet er at gøre studerende informationskompetente

Formål er at bidrage til den studerendes informationskompetence som et væsentligt redskab til at løse nuværende og fremtidige udfordringer i studie- og arbejdslivet.
Undervisning i informationskompetence understøtter studerendes behov for kvalificeret informationssøgning, systematiserer den studerendes kendskab til fagets informationskilder og kvalificerer til selvstændigt at tage stilling til valg af kilde.

 

”Undervisningsformerne understøtter den studerendes udvikling af faglige og 
ikke-faglige kompetencer. Herunder parathed til forandring og til livslang læring”.
”Projektet er en organisering af læreprocesser, som sigter mod erhvervelse af faglige 
kompetencer, samarbejdskompetencer og projektstyringskompetencer, men også viden
om kildekritik og brug af information i problemløsning indgår”.

(Ingeniørhøjskolens pædagogiske profil)


Rammeaftalen er udgangspunkt for at der er sammenhæng i uddannelse mellem biblioteksundervisning og den faglige undervisning. Forventninger til studerendes valg af kilder, kildekritisk tilgang og referenceskrivning præciseres i projektbeskrivelse i samarbejde med de enkelte uddannelser.
Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med uddannelserne.

 

Informationskompetence

Informationskompetence (information literacy) som begreb fik for alvor fart på i USA gennem 1980’erne. Informationskompetence beskrives gennem Informations Literacy Competency Standards for Higher Education, som indeholder 5 standarder og 26 målindikatorer. Standarderne er rettet mod alle videregående uddannelser indenfor teknik, naturvidenskab og teknologi, og beskæftiger sig med følgende emner:

  • identificere informationsbehov og formulere spørgsmål på grundlag af behov 
  • indse at relevant og dækkende information er basis for intelligent beslutningstagen
  • identificere relevante hjælpemidler til informationssøgning, både traditionelle og elektroniske
  • udvikle søgestrategier og søge systematisk
  • undersøge og vurdere information kritisk
  • organisere information til et bestemt formål
  • tilegne sig nye erfaringer
  • bruge information i kritisk tænkning og i problemløsning    

Kilde:
http://www.ala.org/ala/mgrps/divs/acrl/standards/infolitscitech.cfm
http://www.ala.org/ala/mgrps/divs/acrl/standards/standards.pdf

 

Se hele undervisningsplanen med bilag.


Opdateret 06/12 2010 af olemic